Det føles som om, at det er lige om lidt, at vi skal smide fortøjningerne – og faktisk er der også kun 42 dage (men hvem tæller?)!
Selv om, at vi har haft planlagt denne tur længe, så er vi en lille smule tidspresset p.t. Jacob arbejder på højtryk på at få båden klar med water maker, solpaneler, lamper, udstyr m.v. Jeg er mere den praktiske gris i huset – der skal pakkes ned (men heller ikke for meget endnu, da der jo trods alt stadig er 42 dage til afgang), ryddes op, ordnes hynder, sælges ud af ting og tøj, som vi ikke kan bruge, når vi kommer hjem m.v. samtidig med, at hverdagen med børnenes skole, venner, fritidsaktiviteter m.v. skal passes.
Men selv om, at det til tider virker lidt uoverskueligt, så er der ingen tvivl om, at vi selvfølgelig når det hele – og vi glæder os helt vildt 🙂
Afgang fra Hornbæk Havn er onsdag den 27. juni 2018, kl. 16.00, og vi håber, at vores venner, familie, bekendte, skolekammerater, kolleger m.v. kommer og vinker farvel.